Thomas er en glad lille fyr iført kravledragt med ører og med sin elskede bamse med sig overalt. Thomas kender en masse folk: Far, mor, storesøster, fætter, postbudet, skorstensfejeren,vigtigper, slikdamen og mange flere. Om hver af disse har Tom Lervig skrevet et lille vers, 4 korte rimede linjer bygget op af gentagelser skrevet i stil med velkendte børnerim. Ideen er god, mender er så mange gode gamle rim, at det er svært at lave helt nye pletskud. Versene virker for tamme og uspændende. Der leges for lidt med sproget. Børnerim må gerne være frække og fantasifulde,have en skæg pointe eller en overraskende drejning. Disse ting savnes i de fleste af rimene. Liv og spræl er der til gengæld i Hemming Quist Møllers illustrationer. Det er sort/hvide tegninger sati firkantede rammer i hans særlige humoristiske og let karikerede stil. De digter videre på versene, krydrer dem med små rammende detaljer og puster liv i personerne. Fætter er f.eks. en lang rodmed cigaret i mundvigen ogstoresøster en fin dame med stor barm og højhælede sko. Selvom bogen ikke er blevet rigtig vellykket, virker den trods alt som et frisk pust til genren især på grund afillustrationerne. Mest for de 3-4 årige.