Tre til Bermudos

Tre til Bermudos er drømmen om (viden om), at der i denne verden også er plads til dem på samfundets B- eller C-hold og den ensomme pubertetsdreng Max, som overlever i sin egen lille intellektuelle verden. Han er vidende, men uhyggelig følelseskold. Han mangler 1000 varme knus. I krimiens spændende form føres han sammen med Banden: 60-årige Marvin og 38-årige Måne (en ubarberet, fejlernæret samurai). De to har siddet i spjældet sammen for 'rensning' af sommerhuse. Deres sidste arbejde for Syndikatet (rige, svindelagtige samfundsspidser) mislykkes, og nu skal de lige lave deres eget sidste kup og så til Bermudos (friheden et eller andet sted). Ved en tilfældighed kommer Max med i banden. Kuppet lykkes, men Syndikatets hårdtslående folk jager dem. Det kommer der en masse spænding ud af, - med 'levende' personer formet af Reuters sikre hånd. Her er tempo og spænding, - her er et billede af et 'smart' samfund med hurtigt tjente penge og et billede af nogle ukuelige tabere. Som Månesiger et sted: »Det system, du kan finde i tilfældighederne, det er livet«. B -holdet klarer den her, og i den fine verden fortsætter dyrkelsen af Mammon. Men hvad med drengen. Hans voksenkontakt? Hans følelser? Det her er god underholdning og nogle grumme sandheder serveret i Reuters sikre stil og sprog. Selvlæsning fra 13-14 år.

Læs hele vurderingen

Den ensomme 13-årige Max lever et glædesløst og kærlighedsfattigt liv som enebarn af rige, fortravlede forældre. Hele tilværelsen i det flotte hus drejer sig om faderens forretninger, som ikkealle er helt fine i kanten. Max klarer sig socialt dårligt i skolen, han er en begavet enspænder, der kompenserer for manglen på kontakt med bl.a. dagdrømmerier og ordfantasier. Tilfældigt løberhan ind i et par småforbrydere, der har drømmen om et bedre liv i behold, og det venskab bliver starten på et nyt menneskeligt liv for Max. Det er en meget spændende krimihistorie, men det ersamtidig et nært og hudløst portræt afen stor dreng, der mangler kærlighed og varme. En socialrealistisk roman helt i tidens stil. Og så er bogen samtidig så morsom, at det er ren fryd. Reutersstyrke og særpræg er som altid sproget - sproget der skiller mennesker, og sproget der knytter dem sammen. En overmåde vigtig bog i forfatterskabet, endnu et enestående portræt af en særprægetdreng, der viser os andreverden i al sin absurditet. En fremragende roman, der kan læses op for og selvlæses af de ca. 10-14-årige.

Læs hele vurderingen