Stenflåden

En af de ting, som adskiller den store forfatter fra det store flertal, der skriver gode bøger, er ikke det han skriver om, men det at han presser det valgte emne eller tema for alt, hvad derkan pines ud af det. Saramago er en sådan monumental forfatter, Portugals største i dag, og han demonstrerer det suverænt her i sin 3. roman på dansk. Her berettes om, hvad der sker, da denIberiske halvø pludselig river sig løs fra Europa ved Pyrenæerne og kommer i drift ud i Atlanterhavet. På det store plan, uden- og indenrigspolitisk, skaber det store forviklinger, videnskabenarbejder på højtryk forat finde en forklaring, og pressen opfører sig som man kan forvente. Men det centrale i romanen foregår på et mere jordnært plan. To mænd, der begge har oplevet nogetuforklarligt i forbindelse med løsrivelsen, begiver sig sammen med en synsk hund ud på en rejse gennem Portugal og Spanien for at finde gådens løsning. Senere støder der en spanier og to kvindertil, og det er dette særprægedeselskabs oplevelser på rejsen, der er bogens kerne. Der er noget Don Quijote-agtigt over deres færd, og Saramago hentyder flere steder direkte til Cervantes' berømteroman. Også han betragter med overbærenhed, humor og mild ironi menneskenes dårskab.

Læs hele vurderingen