Sørgespil

Peter Asmussens anden bog (Debut: Stemme, 1989) består af to tekster, som genremæssigt placerer sig et sted imellem novellen og prosadigtet. Novellens episk sammenhængende forløb er erstattetaf en flydende, monologagtig tankestrøm, hvor personerne ikke er til stede som individualiteter, men som anonyme stemmer, et 'han' og et 'hun'. Sproget er yderst fortættet med spring og rytmiskegentagelser som nærmer sig et lyrisk udtryk. Den første af bogens tekster, ' Udflugt', afdækker de bevidsthedsmæssige skred hos to personer som er i færd med definitivt at forlade hinanden, mensden anden, 'Forestilling', fastholder en kvindes kaotiske tanker umiddelbart før hun begår selvmord. Fælles for de to tekster er at de fastholder mennesker i 'beslutningens øjeblik', hvor de er ifærd med at give slip på deres hidtidige historie for at konfrontere sig med det definitive, det ukendte andet, som vel i sidste instans er døden: "- ene at være med det store mørke, den langesøvn". Bogens kunstneriskeambitionsniveau er højt, men PAs forsøg på at rendyrke en subjektiv og 'inderlig' stil virker i lange passager søgt og savner indholdsmæssig dækning. Forfatteren harpræget sit personlige vandmærke i hver eneste sætning, men formår ikke for alvor at få personerne til at leve deres eget liv.

Læs hele vurderingen