Under et studieophold i Firenze opdager forfatteren ved et tilfælde et fotografi af en peruansk indianerstamme, Machiguengaerne, som han selv engang har haft et vist kendskab til. Detkarakteristiske for denne stamme, der lever i spredte samfund i Regnskoven og ligesom den er truet af udslettelse, er at den holdes sammen af fortællere, der drager rundt fra sted til sted ogberetter om dramatiske begivenheder, myter og sladder indimellem. På billedet sidder indianerne netop og lytter andægtigt til en sådan fortæller, der viser sig at være en tidligere studiekammerat,som blev grebet af tanken om at redde indianernes egen kultur fra civilisationen. Det giver Vargas Llosa lejlighed til med den blanding af dokumentarisme og fiktion, som han mestrer som få, til atfortælle en fascinerende historie om disse indianeres hverdag og skikke. Der er ingen tvivl om, hvor hans sympati ligger, han hører som bekendt selv til de store fortællere, men det overlades tillæseren selv at dømme.