Søren er på banen igen. Han er ensom. Alle de andre har nogen at lege med - bortset fra ham. Indtil han bogstavelig talt buser ind i Hugo, som er meget stor. De bliver gode venner, morer sigover bøgerne på biblioteket, ser på mennesker, der sidder i bur i Zoologisk Have og hjælper hinanden, når det gælder. Bogen er holdt i samme format og stil, som de andre historier med Søren: Sørensplejs og Søren - sikker vinder. Med sikker stilsans og få linjers tekst fortælles der om klassiske temaer i livet, i dette tilfælde at få en god ven. Af en eller anden grund er der noget rørendemenneskeligt over gorillaer. Når Anthony Browne griber pennen, bliver de påklædte gorillaer usædvanligt farvestrålende og udtryksfulde. Ingen kan se så ensom, ulykkelig, nedbøjet, bange ogveltilpas ud som Søren. Stregen er charmerende, præcis og indtagende. Legen med perspektivet, hvor stort skifter med småt er stemningsfuldt anvendt. Omslaget minder meget om de øvrige bøger. Denvil blive nydt af 3-årige, mener også et vue værd for den kunstinteresserede (voksne).