I modsætning tilde seneste udgivelser, Natt ur (1989) og Kulttur (1990), består forårets nye digtsamling fra Peter Laugesen ikke af lange, strømmende forløb, men derimod af korte,centrallyriske tekster. Som milesten træder digtene frem i sproget og skaber momentant orden og struktur i tilværelsens kaos. De titelløse tekster fastholder skiftevis stumper af erindring,skarptsansede situationer hentet lige ud af dagens virkelighed og notater fra digterens værksted med en tydelig markering af, at det hele starter i sproget/ skriften: »Det kommer i sproget / ved atsidde og lege / som et barn med ting«. PL's poetiske univers er enestående i kraft af sin rummelighed og konsekvente forsøg på at nedbryde de værdihierakier, som vi ellers er tilbøjelige til attænke tingene ind i. Portrættet af den højspændte tyske romantiker Novalis og øjebliksbilledet af de gamle ved busstoppestedet, (»Gamle fingre knuger om kortet i tasken. / Den kommer om tominutter«), er elementer af den sammevirkelighed. I samlingens bedste digte taler PL fra et sted midt imellem det sublime og det prunkløse, mellem inspiration og håndværk, og ingen gør det iøjeblikket mere væsentligt og vedkommende. »Jeg skriver som om / intet var hændt« konstaterer PL et sted, og som læser har man kun lyst til at tilføje: Bliv endelig ved med det!.