Sort hvisken

Søren Vagn Jacobsen er kendt som forfatter til en lang række bøger for børn og unge indenfor mange genrer. Her bevæger han sig ind i en aktuel gren af 'science faction' genren inspireret af deseneste års diskussioner om anvendelse af gensplej sede bakterier i naturen, men uden at være debatskabende. Forudsigeligt også for børnene fra 12 år i bogens målgruppe ruller plottet afsted fraopdagelsen af de kolossale mængder af glimmerbøsser (små sorte biller), til man knytter forbindelsen til et udslip af gensplejsede bakterier fra kemitox. Den sagesløse (?) forsker fortryder ogafslører fabrikken som kilden til de mange dramatiske og tragiske uheld, billerne har forårsaget, som bogen også beskriver med nogle børn som hovedaktører. Børnene rammes også af uheldet og ermedvirkende til afsløringen. Det er børnenes synsvinkel, der driver bogen fremad og gør den læseværdig på trods af forudsigeligheden. Beskrivelsen af en miljøkatastrofe set fra børnehøjde erskrevet som udmærket håndværk,men uden rigtig gnist. Bogen slutter ikke rosenrødt, men dog optimistisk på trods af opdagelsen af store mængder oldenbor-relarver. Omslag og bagsidenote er tilpasdramatiske til at appellere til børnene.

Læs hele vurderingen

Det er tildels en debatbog med børnekrimiens mønster som indfaldsvinkel, Søren Vagn Jacobsen har forsøgt sig med i Sort hvisken. Emnet er genteknologi; kan man sikre sig fuldt ud modødelæggelser, når man piller ved naturens arveanlæg?, er bogens tema. Pludselig formerer den lille bille, glimmerbøssen, sig i meget stort antal og truer den jyske vestkyst og flere byer ved atkomme i bølger af store, sorte skyer. Det virker som om, forfatteren har sat sig rimeligt ind i sit emne, og at beskrivelsen af udviklingen frem mod katastrofen er plausibel. Bogen giver nogleuhyggelige perspektiver ved genforskning og sikkerhed og nogle både spændende og intense skildringer af selve billeoverfaldet. Svagheden ved bogen er først og fremmest persongalleriet.Hovedpersonerne er børnene Mikkel og Tinja og Margit, Tinjas mormor. Ganske vist opklares årsagen på et laboratorium i København, men skyldspørgsmålet, der har at gøre med den lokale kemifabrik,ordnes stort set af børnene og mormoderen alene.Især er mormoderen i sin modematur-rolle svær at tage alvorlig. Beskrivelsen af fabrikkens direktør bringer mindelser frem om den socialebørnelitteratur fra omkring 1970. Sprogligt fungerer bogen udmærket med en god dialog og gode billedlige beskrivelser. Bogen skal med sit spændingsmoment og med børn i den aktive rolle nok findelæsere på mellemtrinet. Som debatbog med emnet genteknologi kan bogen bruges, men jeg ville nok foretrække en bog, hvor selve emnet kom klarere frem, end tilfældet er i denne bog.

Læs hele vurderingen