Morten skal til 50-års fødselsdag et fremmed sted sammen med sin far. Der er kun voksne med til fødselsdagen, så Morten keder sig, derfor får han lov til at gå en tur med hunden. Det erimidlertid ikke uden problemer. Han kan nemlig ikke rigtigt styre hunden, som bringer ham i en masse pinlige situationer. Værst er det dog, at han farer vild, og først ved et tilfælde efter megenmøje og besvær finder tilbage til fødselsdagshuset. Det er en lille let og humoristisk historie, som imidlertid, hverken er rigtig sjov eller rigtig seriøs i sin beskrivelse af drengensgenvordigheder. Selve handlingen i historien er egentlig skruet godt sammen, men sproget virker uinspireret og anonymt. Lidt gammeldags er den nu også. Nogle kvaliteter har bogen dog, bl.a. giverden mulighed for identifikation, og nogle børn vil givet føle med Morten og grine ad de skøre situationer, som hunden bringer ham ud i. Billederne er i douce akvarelfarver. De er charmerende, megetsvenske og lidt gammeldags. Bogen erforholdsvis tekstrig, men der er alligevel god balance mellem tekst og billeder. Bogen henvender sig til børn fra ca. 4 år.