Akustiske digte

»Vi kender ikke hinanden godt / men udveksler verdensforklaring / hver enkelt har sin statsbankerot / hver enkelt sin søforklaring« skriver Peter Poulsen i digtet Bodega i denne ny bog, derbogstaveligt talt er en samling af sammenbragte digte, såvel emnesom stilmæssigt. Men det gør ikke så meget, eftersom digtene udover at tegne videre på figuren Peter Poulsens kontur, er som de skalvære. Lidt bohemeliv, lidt jazz, lidt weltschmerz: et enkelt menneske der kridter sin verdensforklaring op. Stilmæssigt er Poulsen eklektiker, nogle rimede digte her, et drys Jæger, Schade, måskeendda Aarestrup. Og så i øvrigt anekdoter, henkastet livsvisdom. Som titlen antyder en afslappet digtsamling uden kraftig forstærkning, men især når digtene nu og da slår gnister, et godtbekendtskab.

Læs hele vurderingen