Benny Andersens første novellesamling siden Tykke Olsen (1968) har han kaldt blå historier for at markere, at de ligger midt mellem det sørgelipe og det muntre. Af de ni noveller er der grundtil at fremhæve "Drengen med tyggegummiet", en sød historie med perspektiv om en 5-årig dreng og hans morfar. Næsten Strindbergsk er novellen "En lykkelig tid", om et ægtepar, der verbalttyranniserer hinanden. En tredie historie beretter sørgmuntert om de bagateller, der forhindrer mennesker i at finde sammen. "Latterdjævelen" handler om en sjælden psykisk lidelse, der får enstakkels mand til at le hysterisk på de helt forkerte steder. Endelig afsluttes der med en vemodig fortælling om en aldrende kone, der prøver at flygte fra alderdommen og rutinetilværelsen.Samlingen har den specielt Benny Andersenske tone, der har skaffet hans lyrik så mange læsere. Ved fastsættelsen af ex.tallet kan man skele til benyttelsen af hans tidligere novellesamlinger.