Denne roman i den selvbiografiske serie om Arturo Bandini blev fundet blandt Fantes efterladenskaber. Den var færdigskrevet i midten af 30'erne og var klar til udgivelse, men nogle ganskeharmløse passager om drengenes seksualfantasier og onani var for vovede for forlæggeren, der ikke turde udgive den. Tidsmæssigt ligger den imellem Vent til Våren, Bandini om barndommen i den lilleby i Colorado og / støvet om den voksne Bandinis trængsler i Californien. Her er Arturo vel en 18-19 år, faderen er død, og det er ham, der må forsørge moderen og søsteren som arbejder på enfiskekonservesfabrik. Han har det ikke let med sig selv, foragter alle, og taler et højtravende sprog som han læser hos de store filosoffer og digtere. Det ender med et brud med familien, og handrager afsted til Los Angeles, hvor han har i sinde at ende som verdens største forfatter. Man kan godt mærke at Fante var mindre moden selv, da han skrev denne bog, men allerede da havde han dennehelt personlige stil,tilsyneladende skødesløs og alligevel præcis, og så denne evne til at skabe billeder, som kun de store kan. Den burde have haft den samme menighed, som Salinger senere fik medForbandede ungdom. Det har den først fået nu.