Det brændte barn : den sidste bog om Jordhavet

Omkring 20 år efter tilblivelsen af trilogien om troldmanden Gæt, kommer der nu en fjerde afsluttende del, hvor alle tråde knyttes med den fylde, som tiden har givet forfatteren og bogenspersoner. Den middaldrende Tenar er blevet enke og bor nu alene på øen Gont. Et fremmed barn bliver fundet, brændt og mishandlet. Hende tager Tenar til sig og med sig, da troldmanden Ogion fra sitdødsleje sender bud efter hende. Han ser, at barnet har særlige kræfter. Kort efter kommer Gæt på drageryg fra Den Yderste Kyst, syg og svag. Han skjuler sig i skam, mens Tenar må kæmpe for sigselv og barnet. Gæt når frem til en form for magi/mystik, som består i en væren, som zen eller tao, som gør det rigtige, det nødvendige. Tenar må gennemleve kvindelivets forpligtethed og bitterhed.Til sidst bygger de i kærlighed bro til dragefolket og lærer barnets sande natur og navn at kende. Det er en vidunderlig bog om de kræfter, der heler verden og mennesker og de, der gør detmodsatte, og den viderefører ien enklere form temaer fra Le Guins Altid hjem. Selv om bogen er spændende, fordrer den også interesse for de filosofiske lag, og den vil primært være forungdomsafdelingens mere modne læsere og voksne. Den poetiske forside har samme symbolik som tidl. bind.

Læs hele vurderingen

Bogen er 4. og sidste del i serien Troldmanden fra Jordhavet. Læst separat opleves den som en klar opfølgning at handlingen i foregående bind, men i hovedpersonen Tenars tilbageblik over sitliv - som præstinde på Atuan - som ærkekogleren Ogions myndling - samles nogle tråde, så det er muligt at fatte helheden. Dog vil en samlet læsning af de fire bøger være det rigtige. Forfatterenfører sin læser ind i et forunderligt univers, et eventyrrum, hvis symbolik er avanceret og med rige fortolkningsmuligheder. I denne verden, befolket af troldmænd, hekse, koglere og drager forudenmere eller mindre almindelige mennesker, sammenfattes livets enkle og ydre gøremål med det indre livs udfoldelse i forskellige faser. Som eksponent for det bevidste engagement i kampen for detgode, det frie står den midaldrende Tenar stærkt i handling som i persontegning. At finde fremtiden/ligevægten gennem titelpersonen, et mishandlet bams intuitive kræfter er Tenars opgave og dermedbogens. De mange navne,tankeeksperimenter og abstraktioner gør, at bogen ikke er helt let at læse, skønt sproget er fortællende, varieret og ofte enkelt og smukt. Teksten rummer så meget, ogsåhumor og er en fortættet blanding af poesi, filosofi, dramatik og fantasi. Den er til de gode læsere blandt vore ældste lånere på skolebiblioteket.

Læs hele vurderingen