Sidste kys til Nanna

Efter 10. kl. interrailer Nanna og Anders nogle uger Næstved?-Paris-Cannes med Nannas ekskæreste og dennes ven. I kapitel 2 (af 25) afsløres at Nannas far er druknet ved en (selvmords?)ulykkeog at Anders' storesøster er død af en overdosis heroin. Således rustet rejser menagen afsted i en atmosfære af vedvarende usikkerhed og ubehag, som glimtvis bortvejres af de traditionelleferieoplevelsers eufori. I Cannes puster det internationale narkomiljø bogstaveligt gruppen i nakken, og fortællingen ender abrupt under den fremskyndede hjemtur. Bogen formidler en stemning afutryghed grænsende til håbløshed. Den rejser en mængde ubesvarede spørgsmål i forhold til persongalleriets dispositioner, hvilket gør det svært at komme tæt ind på livet af de personer og miljøer,som forfatteren så ambitiøst har sat sig for at beskrive. Nogle tilløb til forklarende/afklarende samtale om bl.a. Anders' brændende problem løber ud i sandet, og hans erindringsglimt opvejer ikkedenne mangel. Sproget erungdommeligt, ofte hurtigt og rimeligt varieret, fri for egentlig jargon og med kun få, skurrende mislyde. Romanen henvender sig til og kan læses af elever på de ældsteklassetrin.

Læs hele vurderingen

Forf., der er kendt for sine historiske romaner og bøger om børn i u-lande, har tidligere berørt ungdomsgenren i Livet er en kamp, Ges fra 1986. Nanna, 17 år, tager med kæresten Anders påinterrailtur til Frankrig. Moderens bekymringer om turen fører til, at Nannas tidligere kæreste Klaus og vennen Jønner slår dem følge på rejsen. Denne sammensætning skaber nødvendigvis mangejalousikonflikter, og Nanna føler sig klemt. Anders bærer på en stor sorg over sin søsters død af en overdosis heroin, og da Nanna står totalt uforstående overfor hans følelser og endda vil foræreham penge, som stammer fra narkotikahandel, indser Anders på hjemturen, at deres forhold er slut. En god og vedkommende handling, der vil tiltale ungdomslæserne af begge køn. Bogen er skrevet i etdialogfyldt sprog i nutid, hvilket gør den lettilgængelig. Blot er det synd, at forf. gennem formen ikke formår at gøre sine personer helt levende. Eksempelvis virker forældregenerationen mere somrepræsentanter for typer endsom virkelige mennesker. Man undres ligeledes som læser over Nanna - en 17-årig pige - der et år efter sin fars død ved en drukneulykke (evt. selvmord) kan stå såuforstående overfor Anders' sorg og savn. Appellerende forside. Fra 13 år.

Læs hele vurderingen