De fleste af SJs (tidl. Susanne Lyngborg) samlinger af digte, eventyr og gendigtninger af primært japansk og kinesisk poesi bærer naturligt præg af hendes baggrund som sinolog. Også det tættesamspil med det visuelle element er kendetegnende for hendes produktion - næsten alle bøger er illustrerede. Ovenstående gælder også Drømmehænder, der som indgangsmotto har et Le Corbusier-citat:»Mennesket og naturen er elementer der må bringes i ligevægt«. Samlingen er opdelt i seks geografiske afsnit, en cyklus-agtig opbygning, der jfr. 'epos'-betegnelsen nok svarer ret nøje tilforfatterens egen kronologi: Danmark, Island, USA, Kina, Japan og Danmark igen. Den indbyrdes temamæssige sammenhæng er ikke påfaldende, selv om motivet at være/leve/iagttage så forskellige stederer gennemgående lige som stedernes sprog. Formmæssigt er her imidlertid overvejende tale om korte haiku-lignende sprogbilleder. Mange er abstrakte og kræver 'indlæsning' af modtageren for at givemening - andre erfastfrysninger af stemninger og situationer. Mest vellykkede forekommer de 'orientalske' afsnit, hvor form og indhold ikke uventet bedst er i samklang. Ikke alle digte er ibevægelse, men lukker sig om sig selv. Smuk bog med fine ill. af Jorn (Asger, altså!); må formodes at have et ret eksklusivt publikum.