Verdens største kvinde, en anseelig kæmpe, geråder i diskussion med sin nabo om, hvem der er vigtigst i verden. Hun går i skole for at finde ud af det og må derfor gøre sig mindre. Uheldigvisbliver hun mindre og mindre og er til sidst ikke større end en brødkrumme. Historien fortælles springende og usammenhængende i et meget tungt sprog. Hele tiden præsenteres vi for situationer, somikke gøres færdige. Børn vil ustandselig spørge: Hvad svarer hun? Hvor går hun hen? Hvad sker der med fluebamet? Hvad gør kæmpen så? osv. og oplæseren vil få svært ved at svare. Bogen gør det ihvert fald ikke. Og til slut er svaret på, hvem der er vigtigst, så kryptisk, at det påny vil give oplæseren problemer med en rimelig tolkning. Til gengæld er Spang Olsens illustrationer utroligtveloplagte. Med saft og kraft og vældigt humør sætter han liv i den spinkle historie med sjove billeder i dejlige farver, så der alligevel kommer en brugbar billedbog ud af det. Til billedlæsning,vel at mærke, på deyngste klassetrin. En af grundene til, at dette dansk-svenske samarbejde ikke er vellykket, ligger muligvis i oversættelsen.