Der kan hæftes mange genrer m.m. på denne fascinerende bog, men ingen af dem er enkeltvis tilstrækkelige: spion/agent, fantasy, satire, action, eventyr, krimi, filosofi, humor, psykologi ogpædagogik. Det utrolige plot er ganske kort, at en international børnepsykolog vil ændre verden med et våben baseret på ekstrakt af børns drømme og fantasier. Den sag opdages og forsøges stoppet iOslo, hvor bogen foregår med afstikkere til hele verden. Bogen er helt sin egen. Der er utroligt mange personer (liste på 3 s.), og den har mange handlingselementer samt en speciel struktur. Langintroduktion, 1/2 med opbygning af dybt truende mystik, 1/4 med opgøret, og 1/4 med oplevelser i dén jungle, der er resultatet heraf, og som kommer til at dække det meste af Syd-Norge. Sproget ibogen danner i lange partier præcise sanse-billeder hos læserne, der i høj grad vil gribes af både sproget, handlingen og bogens idé. Det er en bog med mange niveauer: - for unge, men bør ogsålæses af voksne, - 'kun' eneventyrlig og spændende bog, men også med mulighed for dybe tolkninger. Grundlæggende rummer den en advarsel mod at undertrykke børn og at glemme det hele menneske, ogden er en stor hyldest til fantasiens kraft. En dyster forside yder ikke indholdet fuld retfærdighed - det er et klart hit-mix.