Den 18-19-årige Bettina tager alene på ferie til en jugoslavisk ø. Hun er stadig skuffet efter et afsluttet kærlighedsforhold, og hun forelsker sig hurtigt i den flotte caféejer Zafat.Følelserne er gengældt, og Bettina oplever en fantastisk ferie. De forsøger et års tid derefter at få forholdet til at fungere, men de er for forskellige (eller måske bare for umodne), dereskulturer kan ikke sammen, og de giver op. Bettina er igen i alene og finder senere en ny dansk kæreste. Det er en stilfærdig og vemodig skildring, hvis slutning er antydet meget hurtigt i romanen.I det hele taget er alting låst fast fra starten i romanen, som derved bliver meget lidt levende. Hverken Bettina eller Zafat bliver rigtig nærværende for læseren, de er snarere typer på noget,forfatteren gerne vil fortælle. Naturskildringerne fra den lille jugoslaviske ø og stemningsbillederne fra dansk hverdagsliv er det bedste ved bogen, men nogen stor fortælling er der ikke tale om.Bogen skæmmes desværre også afombrydningsfejl og sproglige småunøjagtigheder. Omslaget er prydet af et meget flot stemningsbillede. Sympatisk, men lidt stillestående ungdomsroman, som nok især vilblive læst af 13-15-årige piger.