Efter tidligere at have nærmet sig prosaen, (Det elektriske græs, 1988), tager lyrikeren Chr. Yde Frostholm nu skridtet fuldt ud med dette forsøg i romangenren. Historien - der fortællesbrudstykkeagtigt og kalejdoskopisk - er henlagt til Sydeuropa, hvor en ung kvinde og en ung mand samtidig er brudt op fra deres trygge, men isolerede tilværelse i et lille landsbysamfund. Det eropbruddet fra barndommen til et voksenliv, som de nu famlende og usikre skal begynde at orientere sig i. De forlader ikke blot de kendte omgivelser, men også sig selv i den skikkelse de hidtil harkendt 'for at røre ved alting for første gang '. Parallelt hermed klippes der til forældrene, som i tilbageblik konfronteres med smertepunkterne i deres eget liv, som de nu ser i et nyt perspektiv.Romanen beskriver en psykologisk udviklings- og individuationsproces, der drejer sig om identitet, vækst og forvandling, men problemet er at den gør det for abstrakt/symbolsk - langt ud over hvadfortællingen selv kanbære. Personerne tager aldrig skikkelse, fordi de er for løst og abstrakt skitserede til at virke troværdige. Med sig fra lyrikken har C YF evnen til at indfange flygtigestemninger og sansninger, men anvendt i romanens form er de ikke bæredygtige nok.