Et forlist parforhold og et 'enormt hul i maven' er udgangspunket for de betragtninger, bogens fortæller, en yngre værftsarbejder (og senere hospitalsportør) her gør sig om forholdet tilex-hustruen, den dansk-italienske Marion, og dennes tidligere kæreste, hans barndomsven Jim, der omkom ved en drukneulykke i Østen. Med tydelige paralleller til den kendte vise med samme navn sombogens titel indflettes betragtninger over barndommens erotiske opdagelser, halvtfordøjede drømme om eksotiske lande på klodens bagside, skrækberetninger om hajer og andre uhyrer fra barndommensmagasiner og nutidsplanets makabre oplevelser i iskolde skibsskrog eller hospitalernes ligkapeller. - Stilen er omstændeligt-ubehjælpsomt talesprogsagtig, men ganske overbevisende, og de tohovedpersoner er troværdigt fremstillet, mens de øvrige personer virker .staffageagtige. Temaet er dels indentitetsproblemet (Jim er søn af lillebyens 'slikmutter' og en ukendt engelsk sømand),dels forgængeligheden og ensomheden:Hvordan kan man forlige sig med bevidstheden om være alene i tiden, at ingen nogensinde har ventet på en? - Forf.s tidligere bøger Nani (1985), Entusiastiskehistorier (1987) og Rejse under mørket (1988) har jeg ikke læst, og føler ingen større trang til at gøre det. Jim og jeg er seriøs nok og rummer gode enkeltheder, men virker på mig omstændelig ogikke synderlig engagerende.