Efter at have udgivet tre digtsamlinger: Leve med kulden, 1982, Sejlads på en ø, 1985 og Simultan, 1988, udgiver Inge Pedersen nu en samling noveller eller prosastykker i varierende længde fra1½ til 10 sider. I denne form gives portrætter eller skildres livsforløb, der tematisk er centreret om skiftet barndom/pubertet og tab af uskyld, eller bredere: det livshungrende og næsten ukueligthåbefulde menneskes ætsende møde med omgivelsernes forstenede sendrægtighed og afstumpethed i vekslende skikkelse. Og omvendt kan læseren finde forklaringen på denne forkrøbling i én novelle,gennem de socialpsykologiske portrætter i andre. Oftest står kvinderne i centrum, men i et par fortællinger skildres mænd med manglende livsduelighed, og svage mænd over for stærke kvinder. Atforfatteren kommer fra lyrikken, ses tydeligt i det tætte, billedrige sprog. Imidlertid viser hun også et godt greb om det fortælletekniske og opnår f.eks. fin effekt, når portrætterne tager deresudgangspunkt i et gammeltfotografi. Det er en bog, som åbner for indsigter i fællesmenneskelige livsvilkår, og som mange voksne vil have udbytte af at læse.