Galgen Frist

Bogen rummer en ejendommelig og mangetydig historie om drengen uden navn, der drager ud for at fælde alle forekomster af det livets træ, Galgen Frist, der dræbte hans mor, heksen Hossi Anna.Den giver god plads for pirrende og igangsættende individuelle oplevelser og forståelser såvel hos de børn i de yngste klasser, der får den læst op, som hos de børn, der fra omkr. 4.klasse selvlæser den, og for den voksne oplæser. Den giver spillerum for fantasi og tanker om grundlæggende forhold i tilværelsen, at blive voksen, at forholde sig til naturen, at finde mening med livet, atforsone sig med døden. Fortællingen er både i form og i indhold udformet i det traditionelle folkeeventyrs stil med gentagelser af faste formuleringer og et velklingende, men ikke helt nemt sprog,der gør den bedst egnet til oplæsning. Den ret lange tekst er placeret i brede blokke, ofte i hvide felter banket ind i farvebillederne. Disse er rolige og rare helsides eller over hele opslag ogaf meget svingendekvalitet. De gengiver episoder fra teksten, så hovedtræk i handlingen kan genkaldes ved efterfølgende billedlæsning. De er bedst i skildring af store naturscenerier, menspersonerne kan være næsten komiske i deres kluntede ubehjælpsomhed.

Læs hele vurderingen

Forudfattede meninger og holdninger om verden og mennesker kan ikke bruges til noget. Man skal ud og gøre sine egne erfaringer. Det opdager Hans Johannes Hansemand, som i vrede og sorg over,at træet Galgen Frist har forvoldt hans mors død, lover at tage ud i verden og finde alle træer af samme slags og fælde dem. Man mener, træet Galgen Frist er giftigt og ikke til noget godt, sigerHans og fælder løs, hvor han kommer frem. Han bliver ovenikøbet ansat som kongelig skovrydder. Men da Hans tager ud til en ensom klippeø for at fælde det allersidste træ går det helt anderledes,end han forventer. Det er et livsklogt og tankevækkende eventyr, som lige skal vendes og drejes et par gange, før alle brikker falder på plads. Ideen er fin, men Bent Rasmussen blander lidt formange figurer og elementer, og det gør, at historien virker lidt søgt og konstrueret. Eventyrillustrationerne, der kombinerer farvekridt og akvareller, er i en naivistisk stil uden dybdevirkning.Billedkvaliteten ersvingende med naturscenerierne som de bedste og mest stemningsgivende. Her folder det forunderlige træ sig ud i stærke mættede farver. De persondominerede opslag er mere usikreog rodede, og der er heller ikke meget liv og udtryk over personerne. Alt i alt en lidt uhomogen billedbog for de ældste billedbogsbørn.

Læs hele vurderingen