En selvbiografi skrevet af Jeppe Åkjærs datter. Hun er født på Jenle i 1908 og fortæller om opvækst på landet, uddannelse til fysioterapeut - det skulle være billigt - og voksenliv somlægekone i Fåborg. Men som så mange andre kvindelige selvbiografier handler den mindre om hovedpersonen end om de omgivende personer: slægt, venner og bekendte. Solvejg Bjerre engagerede sig ifolkeoplysende arbejde og i politik og blev en skattet foredragsholder, ofte med faderen som emne. Bogen slutter i glæde over, at barndomshjemmet nu er et velbesøgt museum. Det er rapt og episodiskfortalt, med vægt på de lyse og fornøjelige sider af et langt og meget virksomt liv. Solvejg Bjerre er sin fars litterære eksekutor og hendes erindringer supplerer fint rækken af selvbiografiskebind fra faderens hånd, som datteren har været med til at udgive. Trykt med pænt store typer, med bud til såvel historisk som litterært interesserede memoirelæsere.