Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Slæderejsen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ønsket om at komme på bjørnejagt driver de to halvstore grønlænderbørn Gaba og Amalu ud på en langvarig slæderejse. Undervejs lærer de at klare sig i den barske polarnatur.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 1998

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 14. aug. 1998

En spændende og lærerig historie fra Grønland. De to fjortenårige børn Gaba og Amalu går på isbjørnejagt uden de voksnes vidende. De overrraskes af en storm og driver på en kæmpe isflage meget langt hjemmefra. Gennem et års tid følger vi deres kamp for at overleve og komme hjem. Selvom børnene nok er meget heldige i deres jagt får læseren et godt indblik i den grønlandske fangerkultur. Nogle af de lækkerier børnene sætter til livs vil nok få en del af vore læsere til at synke et par gange og give godt samtalestof i klassen. Teksten kan læses fra 5. klasse og vil være meget velegnet som en del af et tema om Grønland. Bogen er også velegnet til højtlæsning fra 3.-4. klasse. Historien om Gaba og Amalu udkom i en noget sværere tilgængelig udgave i 1977 under titlen Bjørnejagten. Nærværende bearbejdede udgave med titlen Slæderejsen udkom i 1. oplag i 1986. Forfatteren har udgivet flere titler med udgangspunkt i Grønland, bl.a. billedbøgerne om Elisa - sidst Elisa har fødselsdag fra 1990.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Erik Godske (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen er en omskrivning af Bjørnejagten fra 1977, og forlaget kalder det "en bearbejdning til en lettere læsbar bog". Det er noget af en bedrift at skrive en ellers vellykket bog så radikaltom med et så læseværdigt og helstøbt resultat. Teksten er blevet lidt kortere, idet visse afsnit er udeladt, bl.a. forklaringerne på isbjørnenes og sælernes adfærd. Denne opstramning har berettigetændringen af titlen, for selv om årsagen til den lange slæderejse op langs Grønlands østkyst (kort over området forrest i bogen) er forårsaget af Gabas behov for at manifestere sig som storfanger,så er det den spændende fortælling om slæderejsen hjem og Gabas og Amalus kendskab til forfædrenes overlevelsesteknik, der er bogens indhold. Den er blevet lettere at læse, har fået deling af langeord, bedre typografi og smukke illustrationer af Thormod Kidde. Gode læsere fra 3.-4. klasse vil kunne få fornøjelse af den spændende historie, som også vil være et farverigt indslag i etemnearbejde omgrønlændernes levevilkår.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Eva Lodal (børn)

d. 18. dec. 2018

Bearbejdet udgave af Bjørnejagten fra 1977. Den nye titel er mere dækkende for historien, der nok sættes i gang af en bjørnejagt, men nærmere må betegnes som en grønlandsk robinsonade ogrejsebeskrivelse. En pige og en dreng, 13 og 14 år, tager i al hemmelighed på jagt, men overraskes af dårligt vejr; de driver på havisen til øde egne i Østgrønland, og der kommer til at gå et heltår med både strabadser og glæder, før de er hjemme igen. I lang tid bor de i et forladt jordhus og lærer at leve som deres forfædre - den eskimoiske kultur er især nærværende for drengen, hvisbedstefar, en tidligere storfanger, gerne har fortalt om gamle dage; men også gennem pigens mange gøremål får man indtryk af en kultur tilpasset ekstreme forhold. At berette om den gamlefangerkultur og om den storslåede og barske natur er stadig forf.s hovedærinde, men en del af hans belærende kommentarer er væk - og sammen med en sproglig stramning/forenkling har det gjorthistorien mere letflydende; der erdelestreger her og der, men bogen har ellers ikke letlæsningspræg. Den har vundet ved at blive bearbejdet -og fint illustreret - og er et godt bud på en bådenutidig og traditionsbevidst grønlandsbog. Fra 10-11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 1998

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 14. aug. 1998

Denne historie udkom første gang i 1977, som Bjørnejagten på 172 sider uden illustrationer. I 1986 var den bearbejdet til en mere letlæst bog på 130 sider med illustrationer af Thormod Kidde, og det er den udgave, som nu udkommer i andet oplag, hvor eneste forskel er en et punkt større skrifttype. Det er en rigtig ødemarks-robinsonade om to unge grønlændere, den 15-årige dreng Gaba og den jævnaldrende pige Amalu, som på en forbudt bjørnejagt overraskes af en storm. Isen bryder op, de driver til havs og havner på en ø, hvor de må klare sig et år. De oplever sult, kulde og angst, men de er overlevere begge to, som forstår at samarbejde og trække på den viden, som deres opvækst har givet dem. Da havet atter fryser til, kan de og deres af naturlige årsager lidt større hundespand klare den lange tur hjem. Det er en både spændende og oplysende bog, som i et godt og mundret sprog fortæller meget om Grønlands natur og barske livsbetingelser. Bogen har et overkommeligt omfang, orddeling og en læsevenlig typografi, men pga. fremmedartede ord og navne hører den ikke til de letteste. Kiddes fine tegninger af især natur og dyr har nok ikke den store appel for nutidsbørn. Selvlæsning fra 11 år, men også egnet til oplæsning.


Børn & bøger

årg 39, nr 5 (1986)

af

af

Torben Vestergaard

årg 39, nr 5 (1986)