Postflyveren

Forf. (1900-44) skrev romanen i 1928 efter at have arbejdet som pilot i de franske kolonier i Afrika. Et ungdomsværk om den ensomme pionergerning, som postflyvning over Sydatlanten var, vævetsammen med piloten Jacques Bernis' ulykkelige kærlighed. Toulouse - Malaga - Agadir - Dakar - Cape Juby - Buenos Aires, en kæde af magiske navne og små lys i mørket. Hos forf. får de en egen klang,når Bernis, S.-E.'s alter ego?, navigerer sig frem under blæsten, sandet og stjernerne. Hele tiden på vej i alt vejrlig og under alle vilkår for posten er det vigtigste, piløt og fly må komme ianden række. Bernis, et stemningsmenneske, en følsom karakter, må se forholdet til den sarte og skrøbelige Geneviéve glide ud. En tilværelse sammen er alligevel ikke mulig. Bernis vender sig attermod det tillokkende himmelrum, der fylder hans liv og senere så naturligt må forårsage hans død. Et sværmerisk værk om drømme og længsler holdt i det for forf. sidenhen så karakteristiske lyriskestemningsleje, hvorkærlighed og venskab kan bære alt. Fortælleren mindes Bernis med Nietzsches ord: 'Min varme, korte, triste og lyksalige sommer'. Ord, der passende kan bruges til atkarakterisere en varm, kort, trist og tildels lyksalig roman, der tilbyder sig overfor læserne som en nyklassiker.

Læs hele vurderingen