Det samvær vi har sammen

Fremragende bog om litteratur, sprog, identitet, tid og drømme. Anbefales til poesi- og prosalæsere, der vil have udvidet verdens kompleksitet med et evigt muterende forvandlingsbolsje.

130 prosastykker. Sidste sætning i hvert stykke føres videre i næste stykke efter et mutationsprincip, hver gang med en ny betoning, en ny drejning. Genremæssigt er der tale om både digt, prosa, drama og essay, imens der skrives om bl.a. litteratur, kunst, sprog, identitet, tid, virkelighed m.m. Sproget er renset for personlige egennavne, og der henvises ikke til nogen konkret virkelighed udenfor bogen (foruden, en enkelt gang, "IKEA" og "Danmark"). I stedet taler et jeg til et du, som her i bogens første sætning, hvor læseøjeblikket beskrives således: "Det vokser ud af fingrene og langs med dine nervebaner, skyder sig ind hist og her (...) uden at nogen med sikkerhed kan definere hvor eller hvordan. (…) Du læser digte, fordi du hver gang ikke ved, hvad det vil gøre ved dig. Og ofte er du bagefter i tvivl om, hvad der skete." Med poetologiske overvejelser, som gælder for Sternberg og litteraturen som sådan: "Det er en proces uden ophør" (...) "Det er vel al kunstnerisk kommunikations eneste mulige ambition".

Sternberg-læseren er altid i eksklusivt samvær; man føler sig udvalgt, set, direkte tiltalt. Smukt omslag af maleren Christian Schmidt-Rasmussen.

En ældre digter, som ligeledes konsekvent undersøger sprog og identitet, er Klaus Høeck, se fx Password.

Læs hele vurderingen