Barske debutdigte om at overkomme en opvækst med verbal vold og bruge virtuelle verdener som tilflugtssted. Til læsere af ny dansk lyrik.
I digtene beskrives en opvækst på en gård, hvor forældrene har travlt med svinebestanden og hestene, og hvor selv de mindste fejltagelser i moderens øjne, som "filtret hår / søge far for meget / skrabe med bestikket (...)", kan udløse verbale overfusninger, der i digtene udtrykkes som "!!!!!!!!!". De to søskende, storesøster jeg'et og lillebroren, vokser op i skyggen af forældrenes luner og må i stedet udvise hinanden den forældrefraværende omsorg: "vi må gro en form for mor i vores egen krop / vi må se på hinanden med et blødere blik / ikke bekrige eller håne men ae ae". Søsteren søger tilflugt i computerspillet Sims 2, hvor hun bygger en alternativ virkelighed, et gemmested og et kongerige, hvor hun er enehersker. Titlen refererer til en Sims-snydekode.
The Sims fungerer som perfekt metafor for den afmægtighed, som jeg'et oplever, og den mentale pause mærkes for læseren, der kommer helt tæt på spillet. Christine Kærulv skriver den dysfunktionelle familie og det emotionelt ensomme barn effektfuldt frem i et simpelt og tilgængeligt sprog.
Sammenlignelig råhed og blik på barndommen findes i Christina Hagens Pow pow powFryden. I Andreas Pedersens digtsamling Fryden skildres også en opvækst på landetSammenlignelig råhed og blik på barndommen findes i Christina Hagens Pow pow pow. I Andreas Pedersens digtsamling skildres også en opvækst på landet.