Stærk og vedkommende digtsamling om traumer og overgreb. Det er hårde digte om skam, selvmordsforsøg, vold og racisme, men også nydelsesfulde poetiske tekster om lesbisk kærlighed og lyst. Til læsere af intense og følelsesrige digte om identitet, flugt og hjemløshed.
Digtsamling om at skabe et liv i skyggen af vold, flugt og kolonial historie. Som barn er digterjeget alene med et overgreb, med skammen og mørket; en tragisk historie der forstærkes af digterens oplevelser senere i livet, der fører til stor følelse af hjemløshed. Digtene beskriver undertrykkelse af lesbisk kærlighed erfaret allerede i teenageårene i Angola, samtidigt med at krigens rædsler i landet ruller ud. Digtene zoomer ind på det helt nære og skildrer en vej mellem sårbarhed og styrke. Digtene er oversat af digteren Mette Moestrup i samarbejde med Aaiún Nin, der tidligere har været bosat i Danmark.
Nins digte har en voldsom energi og er et følelsesmæssigt bombardement, leveret med en stor poetisk intensitet. Digtene bevæger sig mellem det intimt bekendende og det kollektivt politiske; med temaer, der kan virke voldsomme på læseren, skal man være klar til at håndtere de emotionelle rutcheture, der dog er gjort mere poetiske end grafiske i deres beskrivelser.
De sydafrikanske digte i Kollektivt hukommelsestab rammer en del af de samme temaer.