Mogens Amdi Petersen flygter til udlandet, da jorden brænder under ham på grund af mandatsvig. Gennem rejser, arkiver og vidnesbyrd udfolder fortællingen sig som en undersøgelse af magt, fællesskab og fravær. For interesserede i historie, Tvind og Mogens Amdi Petersen.
Dokumentarisk fortælling, der følger sporene efter Mogens Amdi Petersen og netværket omkring Tvind. Bogen bevæger sig mellem fortid og nutid. I det historiske spor skildres opbygningen af Tvind fra 1970'erne og frem, hvor en gruppe lærere og idealister etablerer et alternativt uddannelsesmiljø med et kollektivt værdigrundlag. Organisationen udvikler sig til et internationalt netværk med projekter på tværs af lande. Samtidig beskrives de interne strukturer, herunder beslutningsprocesser og hierarkier mellem medlemmerne. Parallelt følges et nutidigt spor, hvor forfatteren ser på Amdi Petersens liv efter hans forsvinden fra Danmark pga. sigtelser om underslæb og skattesvig, og på hvordan Tvind har været involveret i kriminelle handlinger. Bogen er en selvstændig efterfølger til Amdi bliver til.
Ambitiøs og metodisk gennemarbejdet fortælling, hvor Rune Skyum-Nielsen kombinerer undersøgelsesjournalistik med en litterær tilgang. Bogen formår at håndtere et komplekst og fragmenteret materiale uden at forenkle det, og den dobbelte struktur mellem fortid og nutid skaber en vedvarende fremdrift i læsningen.
På rejse med Amdi omhandler også Amdi Petersen og Tvind.