Smuk og rørende billedbog om døden, som kommer, hvad enten man er klar eller ej. Til højtlæsning for 4-7-årige.
En gammel mand åbner døren for en lille, bleg dreng med meget blå øjne. Snart går det op for manden, at drengen er døden, som er kommet efter ham. Manden har lige skænket kaffe og har en aftale med en ven senere, men det tager døden ikke hensyn til. Så fortæller manden om alt det, han glæder sig til, de mange oplevelser, der venter i foråret med haven, sommeren med børnebørnene og alt det andet dejlige i mandens liv. Det tager døden heller ikke hensyn til. De snakker om alt det, der er gået forud - om tiden med små børn, mandens kone og det dejlige liv han har haft, men heller ikke det stopper døden. Samtidig bevæger de sig afsted, måske ud i en himmel med stjernekonstellationer, måske ud i intetheden? Til sidst kommer manden overens med sin skæbne og har et håb om at gense sin elskede. Kim Fupz Aakeson og Anna Margrethe Kjærgaard har tidligere lavet Jeg fortæller en krig sammen.
Utrolig smuk historie om døden, som ikke er til at argumentere med. Fupz' tekst er poetisk og underfundig med varme og humor. Kjærgaards illustrationer er holdt i grå, blå og sort, og er både lun hverdagsskildring og tindrende, mystisk univers. En god bog til en samtale om døden, om det uundgåelige og om at leve sit liv, mens man har det. Og om det vigtige ved at håbe.
En anden bog om døden er fx Pigen der havde en klovn på slæb.