Humørfyldt politisk portræt af den tidligere politiker Jytte Hilden, en kvinde med ordet i sin magt. Bogen kan læses af alle med interesse for politik og personhistorie.
Forfatter Puk Qvortrup skriver om Jytte Hilden, hvis politiske karriere begyndte hos Socialdemokratiet i 1974. Fire år efter blev Hilden kommunalbestyrelsesmedlem i Karlebo Byråd, og i 1979 kom hun i Folketinget. Hilden fortæller, at der i den politiske arena blev diskuteret heftigt og endnu mere, når kvinder blandede sig. Om kvinders stigende deltagelse i dansk politik fortæller Hilden: "Vi var nødt til at lade nullermænd være nullermænd og børn være børn. For ellers havde vi aldrig fået fat i megafonen". Qvortrup og Hilden berører emner som børn, kvindekamp, metoo, ministeransvar, præsident Trumps dekreter, depressioner m.v. - og også hvorfor Hilden aldrig siger undskyld: "Det nytter ikke at gå og gøre en masse dumme ting, som man bagefter bare kan undskylde for. For der er ikke noget repeat på tilværelsen". Bogen er udstyret med private fotos.
En velskrevet, underholdende og også rørende fortælling skrevet i et nærværende sprog. Man møder en stærk kvinde, som står rank bag sin livsfilosofi: Verden flytter sig. Hele tiden - så du må se at flytte med.
Andre erindringsbøger om populære politikere er fx Rødt valgTvivl, håb & handlingNordisk socialismeJelved - som det var, Tvivl, håb & handling, Nordisk socialisme og Jelved - som det varAndre erindringsbøger om populære politikere er fx Rødt valg, , Nordisk socialisme og Jelved - som det varAndre erindringsbøger om populære politikere er fx Rødt valg, Tvivl, håb & handling, og Jelved - som det varAndre erindringsbøger om populære politikere er fx Rødt valg, Tvivl, håb & handling, Nordisk socialisme og .