Stenmarken

Som journalist har Jonas været omgivet af ord hele sit liv. Men når det gælder hans egne døtre, kan han ikke finde de rette formuleringer. Et stramt komponeret portræt af en knuget mand for læsere af gode romaner og specielt til dem, som ønsker at gå på opdagelse i Tove Janssons forfatterskab.

Da Jonas går på pension som journalist, går han i gang med at skrive en biografi om Y. Hans døtre indlogerer ham i et anneks i et sommerhus på landet, så han kan få hul på projektet. Men han kan ikke finde de rigtige ord. Skrivningen giver ham modstand og bliver hurtigt et spejl på hans egne mislykkede relationer til andre mennesker. Han kan heller ikke finde de rette ord og forklaringer til sine døtre Karin og Maria, som han efter mange års svigt har et distanceret forhold til. Arbejdet har tidligere fyldt alt, og han har nærmest været gæst i sit eget hjem. Han drikker forsat for meget og på trods af forsøg på at reparere på forholdet til sine børn, har han svært ved at finde veje ud af sin selvvalgte isolation.

Det er en lille perle i Tove Janssons forfatterskab, som fortjener at blive læst af mange. Det er et stærkt portræt af en mand, som er blind på sin egen uformåen og har vanskeligt ved at sætte ord på det svære i livet.

Med sin korte form og meget skrevet mellem linjerne minder den om Tarjei Vesaas' klassiske Is-slottet (Ved Jannie Jensen og Arild Batzer) I en stil med mange ordknappe og præcise beskrivelser får man også mindelser om bl.a. Helle Helle.

Læs hele vurderingen