Essaysamling med Susan Sontags klassiske essays "Sygdom som metafor", fra 1978, og "Aids og dens metaforer", fra 1989. For voksne med interesse for sprog, sygdom og samtid.
Bogen indledes med forord af litteraturkritiker Bodil Skovgaard Nielsen. Derefter følger de to essays. "Sygdom som metafor" omhandler henholdsvis tuberkulose og kræft, som begge er sygdomme, der rammer den enkelte og ikke epidemisk. Forfatteren viser med teksteksempler, hvordan tuberkulosen via sproget blev romantiseret til en dannet sygdom. Hun viser, hvordan kræft ofte er blevet beskrevet med kamp- og krigsmetaforer og stigmatiserende sprog, og at politiske systemer og begivenheder bliver beskrevet som sygdomme. I "Aids og dens metaforer" kredser forfatteren om, at aids beskrives lige så stigmatiserende som kræft og tilmed homofobisk og racistisk.
Interessant læsning, som selv efter en del år på bagen er aktuel. Tankegangen om "Hvorfor netop mig?", når mennesker rammes af fx kræft, er evigt aktuel. På andre punkter, fx når hun skriver, at aids har banaliseret kræft, ser man, at teksterne er af ældre dato. Forfatteren er inde i sit stof og anvender kilder fra antikken og frem. Forfatterens præmis om, at mange fysiske sygdomme psykologiseres og giver den enkelte skyld, er meget aktuel og virkelig godt underbygget.
En sprogvidenskabelig klassiker, der ser på hvordan metaforer præger vores sprog og tanker er: Hverdagens metaforer.