På overfladen handler JME's ny romanlignende prosabog også denne gang om skuffende barndom og uforløst kærlighedsliv. Det væsentlige i den af otte selvstændige, fragmentariske afsnitsammensatte sprogsubstans er afbildningen af en ung mands ekstremt, bevidst kyniske og selvdestruktive søgen efter identitet og eksistens. "Bare der var en anden verden" er en karakteristisksætning. JME er nu ikke klynker, tværtimod. Han kører helt ud på kanterne i et højt gearet, kontrolleret sprog med repetition af sætninger og hele afsnit fra tidligere romaner. Men den monomanefiksering på sex, ego og depravation truer også her for at blokere for læserindsigt og engagement i det, der ellers kan være et præcist set eksistensvilkår og selvhad hos et moderne menneske. Såbag den megen kopuleren (erotik er her ikke tale om) og misbrug skimtes missionen: katarsis; renselse med kunsten som udvej. Og den særegne kvalitet i dette Memoire er den spirende åbenhed mod ogdialog med omverden - ud af detklaustrofobiske mentale og sproglige rum, der ellers er JME' s. Den større uforbeholdenhed spores i et bevægende afsnit om en kærestes dødfødte barn og gør detspirrende håb i sidstedelens vilde miniodyssé troværdig. Memoire er en af JME's mest vellykkede bøger til dato.