Kys er angiveligt en 'ægte' brevroman, hvor forfatterne hele tiden har skrevet ét kapitel (=brev) og derefter ventet på svar, før det næste kunne skrives. Formen lægger sig så tæt op advirkeligheden, at de to fiktive brevskrivere næsten virker autentiske - og samtidig er de som romanfigurer blevet levende og interessante nok til at læseren hænger på. De to er barndomsvenner ogskolekammerater i gymnasiet - optaget af hinanden, men ikke rigtig kærester-da han må flytte med familien til New York; efter et par års adskillelse, men med en fælles sommer midtvejs, er dereskærlighed vokset og modnet, og de flytter sammen i Danmark. Gennem brevene følger de hinandens følelser og tanker, andre venskaber og erotiske erfaringer; de skriver både om den trivielle hverdagmed en god del spleen og om stærke oplevelser på det åndelige plan - ligesom følsomhed og dybsindighed pludselig afløses af noget barnligt. De har hver sin stil, men er på samme bølgelængde; fællesfor dem er det tænksomme ogfølsomme, som vil tale til især store piger med sans for alt det, der tit er sværere at sige end at skrive. Der er ikke samme intensitet over deres omgivelser, noget dersammen med løse ender etc. vel kan tilskrives illusionen om brevveksling. Fra ca. 15 år.