Korttegnerne

Korttegnerne er en ganske krævende og kompleks bog, der formentlig vil give mest til de læsere, der i forvejen er nogenlunde fortrolige med Enquists forfatterskab, idet der er ganske mangereferencer til tidligere værker. Overfladisk-formelt set er bogen en samling essays, men de enkelte tekster forbinder sig med hinanden, opdager man under læsningen, og elementer i dem spejler ellersender opklarende lys ind over andre elementer i de omgivende essays. Det er en meget flot teknik, der opfordrer til genlæsning og fordybelse. Bogen beskæftiger sig med eksempelvis Enquists egne'Legionære erneog / min morfars hus og giver nyt om dem. Men den beskæftiger sig også med August Strindberg, med politikeren Aksel Larsen, med mordet på Olof Palme, med sport, Enquist dykker ned igamle dokumenter o.s.v. for at analysere begivenheder og personligheder. Hans tematikker er altså sporten, litteraturen/kunsten, tiden, vor tid - som bogen er et moralsk oprør med, også. Og så erdet - dybest set-etfascinerende portræt af Enquist selv, korttegneren i bogens afsluttende fine lille essay, korttegnerens/forfatterens teknik: "Alt var nedfældet. Men der var ingen der forstoddet, det var fordelen ved at bruge tegn og ikke ord. Så var man beskyttet og ingen kunne komme og sige, at man fuskede". - Så blev man så meget klogere, også på Enquist.

Læs hele vurderingen