Den grænseløse, ubetingede kærlighed er temaet for denne billedbog. I små episoder, der kombinerer poesi og prosa, fortæller Bamse om glæder og sorger i et bamseliv, og om hvordan det er atvære Julies bamse. Nogen gange er det dejligt, men lige så ofte er det hårdt og smertefuldt. Man kan aldrig være sikker på Julies kærlighed. Den ene dag bliver man kysset og krammet, den næsteglemt og overset. Helt slemt bliver det, da Julie får en puddel ved navn Romeo med røde sløjfer og ternet dækken. Og pludselig en dag er Julie så stor, at hun ikke leger med bamser mere. Det erbarnligt. Bamse kommer op på loftet. Men midt om natten mærker Julie en blød pote: 'Jeg er ligeglad om du vil lege med bamser eller ej. Selv om du er stor Julie, så vil jeg lege med dig! ', sigerBamse. Til denne varme og indlevede fortælling er det en oplagt ide at vælge Jan Mogensen som illustrator. Han ved hvad der rør sig inde bag Bamses brune pels og bekymrede øjne og kan skabe levendeog udtryksfulde akvarelleraf livet og verden set fra bamsehøjde. Det er i høj grad billeder, der fortæller med på historien, ofte i små illustrative billedforløb over et opslag eller en side.Bamse ligner ikke Jan Mogensens 'egen' bamse. Han er lidt tyndere, har bevægelige arme og ben og en stor hvid snude. Det er blevet en sød, oplevelsesfyldt billedbog, der vil vække genklang hos allebamseelskere fra omkring 4 år. Forsiden afspejler indholdet fint. Her sidder Bamse på gulvet mellem benene på Julie.