Hvem fandt hatten?

Gamle Møller lægger hatten fra sig på en bænk i parken, mens han læser avis. Hatten blæser væk og bliver undervejs fundet af nogle drenge, som leger med den og smider den fra sig. Til sidstfinder Lise-Lottes hund hatten og giver den til hende. Hun kaster den op i luften, hvor vinden tager den, så den lander på den intetanende gamle Møllers bænk. Han har netop afsluttet avislæsningenog tager sin hat på, inden han forlader bænken. Uden sammenligning iøvrigt har bogen samme handy format som Totte bøgerne. I Tord Nygrens sædvanlige sikre og finurlige streg når han på 13 opslag atudfolde sin enkle og sigende historie i et vaskeægte oprindeligt svensk miljø. Illustrationerne er i sig selv så sigende, at de få linjers tekst næsten er overflødige. De alleryngste læsere vilkunne hygge sig med hattens skæbne og more sig over gamle Møller, der bare skulle vide... Titel og bagsidetekst er tilpas gådefulde. På forsiden boltrer Tord Nygren sig med sin sans for detaljer.Hatten er atter blevetanvendt som et middel til personificering, i bedste kvalitetsmæssige stil.

Læs hele vurderingen

Tord Nygrens lille billedbog (17 x 16 cm) er baseret på et ofte brugt tema: en mand er optaget (her af sin avis) og ser ikke, at hatten blæser bort fra bænken. Det ene barn efter det andetfinder hatten, men mister den igen. Til sidst lander hatten på sin plads, og Gamle Møller tager den på og går. Enten må så tekstens udformning eller billedsiden være det bærende. Her er det såafgjort tegningerne. Det er hyggelige akvareller med glæde og liv. De er enkle i stregen, men alligevel indholdsrige, også gennem ansigtsudtryk og kropssprog. Stilen ligner handlingsbillederne iSaksen og skibet (91/12), og Anton, den første hattefinder, ligner Emil, ham fra Lønneberg, i både dragt, farver og statur. Billederne signalerer på intet tidspunkt det småbørnsagtige, som tekstendesværre i høj grad forfalder til. Den er lagt i munden på en alvidende fortæller, som henvender sig til 3-5-årige, dels med handlingsberetning, dels med børnenes tanker, og dels medforfatterkommentarer. Alle elementerskifter ret tilfældigt, men sproget er let forståeligt i en nydelig fordanskning. I uv-sammenhænge har bogen ikke stort at give. Den er tiloplæsning/underholdning på linje med andre af forfatterens små bøger.

Læs hele vurderingen