Livets oprindelse på jord

Som i andre af Joyce Carol Oates' romaner konfronteres læseren også her med den krasse realisme. Her er den anskueliggjort i skildringen af det utilpassede barn Kathleen, ved romanensbegyndelse indlagt på et hospital: forladt af moderen og på det nærmeste tævet til døde af faderen. En studie i følgerne af følelsesmæssig afstumpethed og omsorgssvigt udspillet i den lavere hvidemiddelklasse i 60'ernes og 70'ernes Detroit. Børnehjem og siden familiepleje: de gode intentioner, men til stadighed med traumerne intakte. Som en omvendt Florence Nightingale-figur skridersygehjælperen Kathleen nu gennem tilværelsen: ikke som den frelsende, men som den hævnende engel. En historie om den forliste kærlighed, desperationen og begæret - og den latente vold. Volden, omhvilket det hedder: 'Du skal nok lære det: hellere nu end senere'. En dybt foruroligende bog, hvis ulmende katastrofer forekommer ganske uafvendelige. Stram og determineret i sin komposition og meden egen knugende hudløs tone. En'low-key' skildring, der med sin udmejslede personpsykologi nøje genskaber billedet af et forvredent offer med dets fortrængninger. Bibliotekerne får her en nymulighed for at præsentere sider af Joyce Carol Oates' store forfatterskab.

Læs hele vurderingen