Sorte Maria

Diana Wynne Jones har efterhånden fået udgivet en del bøger på dansk, alle med magi og mystik som et vigtigt element. Således også med hendes nyeste bog, Sorte Maria. De to søskende Chris ogMaggie holder påskeferie sammen med deres mor hos en fiern slægtning, tante Maria, som bor i en lille afsides landsby ved havet. Det er her historien udspilles blandt mærkelige kvindemennesker,underkue de mænd, et genfærd og ulve og katte, der er forvandlinger af mennesker. Da historien endelig opklares, viser der sig at ligge en magtkamp mellem kvinder og mænd bag de de særeforeteelser, en magtkamp, som kan føres helt tilbage til den tidlige middelalder. Historien fortælles af Maggie, tildels i dagbogsform. Denne delvise dagbogsform hæmmer desværre kontinuiteten i denfremadskridende handling, alt for ofte lades læseren i tvivl om tid og sted. Magi og mystik er der masser af, men det er, som om det mere bruges for effektens skyld end som naturligt led ihandlingen. De bedste gys liggeregentlig i selve beskrivelsen af befolkningen i den lille by. Bogen kan læses af børn fra omkring 12 år. Titlen og den noget stiliserede forside skal nok lokkelæsere til, men det er sikkert kun de færreste, der når til vejs ende. Og selv om vejs ende viser sig at være en historie om kønnenes kamp, har den absolut ingen undervisningsrelevans.

Læs hele vurderingen

Sorte Maria er et spil, hvor taberen sidder med Spar Dame. Chris og Maggies fars tante Maria er et sådant ulykkeskort. De opholder sig hos hende med moderen, som er fuld af selvbebrejdelserover faderens (tilsyneladende) bildød efter et voldsomt skænderi. Denne skyldfølelse udnytter tante Maria til det yderste, men efterhånden går det op for børnene, at der stikker mere under, ikkemindst da Chris gentagne gange har besøg af et (tilsyneladende) spøgelse. De finder det mystiske skrin, som 'spøgelset' leder efter, Maggie linder som en anden Pandora på låget og sætter dermedgang i den spekulative, sindrige handling i denne fantasy-gyser, hvor det viser sig, at mænd og kvinder har 'deponeret' evner og kræfter hos hinanden på en højst utidssvarende måde. Gyset er mildt,intrigen er temmelig vidtløftig, spændende og opfindsom. Fortællingen er i jegform, idet Maggie fører omhyggelig dagbog over de mærkelige hændelser. Hun deler en hang til happy ends medforfatteren. Denne bogs happy endpasser fint til den let absurde handling og vil kunne gouteres af børn fra 12 år. På omslaget overvåger en dunkel tante Maria den forskrækkede Maggie med detmystiske skrin.

Læs hele vurderingen