I Et atelier i Paris, dagbogen for årene 1947-52, møder man den unge Thorkild Hansen for fuldt livsmod. En nødvendig del af financeringen af disse rige år i Paris kom fra artiklerne til denhjemlige presse, navnlig Ekstra Bladet, hvor størsteparten af de her optrykte artikler blev bragt. Emnerne er mange, men primært litterære. Her skriver Thorkild Hansen om den klassiske franskelitteratur, men mest fylder artiklerne om den samtidige franske litteraturproduktion, som han følger tæt og interesseret. Der er mange af disse artikler, som rummer synspunkter, der stadig kanbruges. Også artiklerne om teatret er interessante og indsigtsfulde - Jouvet, Barrault, Vilars følger han med interesse og er duperet af en Gérard Philippes spil. Udvalget kan naturligvis ikke gørekrav på at være dækkende fransk åndshistorie for perioden - men man bliver forbløffende godt orienteret, samtidig med at man kan følge Thorkild Hansens udvikling som skribent og her altså se, hvaddet egentlig var forartikler, han sendte hjem fra Paris. Bogen er ikke et værk som de store dokumentariske eller dagbøgerne, men jeg tror at en stor del af Thorkild Hansens læsere vil finde detspændende og givende at følge ham også her.