Noget tyder på, at det har været en lettelse for Rifbjerg at sige farvel til direktørposten i Gyldendal. Han har lige udgivet en af sine allerbedste digtsamlinger og her kommer han med etskrift, hvor han gør status over det hele, sig selv og den mærkelige tid vi lever i. Han går ud fra den karakterbog, som man fik i skolen i sin tid. Nu kan han selv give karakterer, og han haraldrig været bleg for at sige sin mening. Det er Rifbjerg i en nøddeskal med alle hans ideosynkrasier og udfald mod det han finder forkert, men fuld af den lidenskab, varme og humor, som er hanssærkende. Man er ikke enig med ham i alt, men man kan ikke undgå at blive grebet af hans engagement. Han har givet sin bog undertitlen Et virrehoveds bekendelser, og den er også ret spredt, menhovedet virrer alligevel temmelig præcist.