Bogen indeholder sytten eventyr, myter og mystiske fortællinger fra så vidt forskellige dele af verden som Asien, Europa, Australien, Afrika og Grønland. De spænder i tone fra poetisk blidhedover barsk undertiden lun humor til vild grusomhed. De for os så kendte eventyrfigurer er med, dertil kommer mange dyr også fremmedartede samt adskillige mystiske væsner. Magien kender ingengrænser. Hver historie har sit budskab, hvilket betyder, at læseren udover fantasifuld oplevelseslæsning får del i opdragende indholdslæsning. Der er livsvisdom at hente. Emner som kærlighed,trofasthed, venskab, ædelmodighed, misundelse, nærrighed, arbejdsomhed, ærlighed, dovenskab, undertrykkelse, magt og rigdom bliver taget under behandling. Sprogligt og indholdsmæssigt er bogenvelegnet til oplæsning fra 4.-5. klasse og kan fra 5.-6.klasse bruges som selvstændig læsning. Nogle ganske få fremmede udtryk/navne forekommer og er da forklaret nederst på siden. Bogen har enfarverig og festlig forside ogindeholder desuden få men ligeså festlige s/h helsides billeder, der med en rigdom på detaljer nok er værd at studere nærmere.