H.C. Andersen og genrebilledet

Genrebilledet i billedkunsten er biedermeier-borgerskabets foretrukne scenerier, gerne rørende, af idylliseret liv i det små. HCA tegner selv i sit digt: "Hist, hvor Veien slaar en Bugt..." (1829) - og Bonde Jensens bog vil vise, hvordan "genrebilledet er anskuelsesformen for det H. C. Andersen laver - ikke for det hele, men meget af det". Genren var dobbelttydig, fremhæver Bonde Jensen, den var dels nybrydende ved at beskæftige sig netop med det dagligdags - og den tenderede mod det trivielle, klichéprægede. I HCAs værk findes hele spektret, genrebilledet som anskuelsesform giver f.eks. i I Spanien anledning til den rene kitsch, i en række af eventyrene bliver det til stor kunst. Bonde Jensen ser HCAs valg af genren som det, der gav ham kunstnerisk frihed og ser omtrent overalt i hans værk "genrebilledets dobbelthed af folkelighed og dydighed, en mærkelig blanding af noget gavtyvagtigt og lammefromt". Synspunktet afprøves gennem en række læsninger/fortolkninger af værker, såveleventyr som romaner og rejseskildringer; Bonde Jensen kan her kaste så meget nyt lys ind over HCAs forfatterskab, at bogen må karakteriseres som et væsentligt nyt værk om HCAs værk. Undervej s bl i ver det til et opgør med psykoanalytisk forskning som Arne Duves og Eigil Nyborgs.

Læs hele vurderingen