Michael Endes verden er ikke blot utrolig og fantasifuld, men fuld af sorgfuld poesi og på en gang smertefuld og opløftende filosofi. En række af fortællingerne i denne samling er en slagsrumlige mysterier, som mere eller mindre blot viser fantasiens muligheder, mens de 'store' fortællinger også har momenter af rumlighed i sig, men samtidig borer dybt ind i den menneskelige sjæl. Vikender personerne, vi forstår deres problemer og lidelser, og vi er vidende om deres verden, og så - buf -drejer M.E. antennerne en smule, og almindelighederne bliver til stor kunst, dyb mystik ogforuroligende anelser, og den verden, der indtil for lidt siden var kendt og næsten tryg, bliver anderledes og farlig. M.E. håret solidt tag i såvel sine personer som i sine læsere, og hanforekommer farligere end nogensinde. Der er uhygge i Endes logiske fantasiverden. Bogen må nok betragtes som en udpræget voksenbog, som kun et fåtal af de ældste folkeskoleelever vil kunne magte.