Grøndahls nye roman ligner ikke nogen af dem han tidligere har skrevet. Han har været en af de fornemste repræsentanter for dem, der skrev de såkaldte 'smalle' bøger, der berømmes afkritikerne, men som få læser. Indian summer er en meget enkel, stærk og personlig roman, hvor han uden at sætte noget til tværtimod er vokset. Hovedpersonen og fortælleren er en udbrændt forfatter,der får genudgivet sin debutroman og ved den lejlighed møder den pige igen, som han i sin tid elskede, men som hans bedste ven snuppede fra ham. Nu falder han for hendes datter, tager af sted medhende til Paris, hvor han oplever sin sidste indian summer, indtil det er forbi for altid. Det er ikke så meget handlingen, der overrumpler, det er intensiteten, stemningen. Man spørger sig selvefter læsningen, hvorfor Grøndahl ikke har skrevet sådan altid. Det er der nemlig ikke ret mange, som kan.