Janina Katz har foruden oversættelser fra polsk til dansk udgivet to digtsamlinger: Min moders datter, 1991, og Mit uvirkelige liv, 1992. Som de to foregående bærer denne nye digtsamling prægaf forfatterindens polsk-jødiske baggrund. Omslaget signalerer poesibog, og digtene er da også erindringsglimt og drømmerester fra og om et broget og levet og stadig spillevende liv. På trods afderes ofte dystre baggrund emmer digtene af ukuelighed, og i kraft af den lyser de af en overbevisende livsduelighed, der sammen med de humoristisk skæve synsvinkler giver læseren et velvære ved atmøde et menneske, der kan med sig selv og sit liv. Her er ingen letkøbt optimisme, men en på erfaringer bygget holdning af »leben und leben lassen« og af, at det er godt nok. Janina Katz har sinegen tone i det digteriske sprog, som hun ikke gør mere indviklet end nødvendig. Dette vil sammen med det livsbekræftende indhold gøre digtene til en fin oplevelse for lånere, der er kommet gennemden første ungdom.