I denne novellesamling har Jørn Riel skiftet emnekreds og tar fat i problemer fra nogle af verdens brændpunkter. Han skriver om ofre for Pol Pot styret, afghanske flygtninge og forholdetmellem sorte og hvide i Afrika. Tragiske og dramatiske skæbner, med næsten for forudsigeligt sørgelig udgang. Novellerne kædes sammen af en indledning der præsenterer Jørn Riel som iagttager ogkommentator til disse begivenheder, overvældet af de mange ulykkelige skæbner, skabt af krig og ufred. Denne ramme lægger op til en autenticitet og dybsindighed som ikke indfries af de enkeltenoveller. Præmisser og pointer virker indimellem postuleret på mig, historierne falder fra hinanden. Sprogligt er bogen unuanceret og der er lange passager med lidt tørre opremsninger afhandlingsforløb, personerne lever ikke - jeg savner kort sagt den atmosfære, Jørn Riel kan skabe, når han 'bare' vil fortælle en god historie.