Den dejlige, stemningsmættede forsidetegning anslår fint bogens tema: En lille dreng står længselsfuldt og ser ud af vinduet i det blege månelys. Han har hjemve. Vi er midt i besættelsestiden,og Anton skal sendes på landet væk fra soldater og drønende flyvemaskiner. Anton sidder i toget med et stort hul indeni. Far og mor, som altid har været der, er pludselig væk. Ude på bondegården erder flinke folk og masser af oplevelser, men Anton føler sig så alene og ulykkelig - især om aftenen når han ligger under den store dyne, så kommer alle tårerne. Anton bliver også rigtig syg og fårfeber. Det må være hjemve, siger de, og da netop dette ord bliver sat på Antons følelser, er det som en befrielse. Anton får lov at komme hjem. Det er en utrolig fin og velskrevet historie, dermeget præcist og indlevet beskriver en af de følelser, der gør allermest ondt, når man er bam. Historien har en lille ekstra krølle, der sætter emnet i perspektiv. Hjemve hører med som en del aflivet, og »hvis manikke har hjemve en gang imellem, er det fordi man aldrig har flyttet sig en tomme«. Ib Spang Olsens suveræne billeder indgår en perfekt alliance med teksten. Hans tegninger erså danske og så dejlige. De er helt i samklang med historiens følelser og stemninger: togkupeen med en stor tyk mand med cigar, en frodig dame i færd med at spise cervelatpølse og lille, ensommeAnton i krogen. Eller det danske landskab, sollyset, de grønne marker med køer og kåde føl. En helstøbt, varm og oplevelsesmættet billedbog til børn fra 5 år.