Gennem analyser af sytten udvalgte digtsamlinger fra det forløbne tiår forsøger en række unge litterater og litteraturstuderende fra Odense Universitet her at give et signalement af tematiskeog æstetiske positioner i periodens danske lyrik. Selv om bogen ikke intenderer at være en generationshistorie har 80'ernes unge lyrikere naturligt en central placering: dels dem som indvarslededet lyriske nybrud omk. 1980, (Strunge, Jac, Green Jensen, Søren Ulrik Thomsen, Tafdrup), dels deres efterfølgere i slutningen af 80'erne, (Niels Frank, Pia Juul, Lene Henningsen, m.fl.), men ogsåkunstnere fra den ældre lyrikergeneration, der markerede sig stærkt i tiåret, (Rifbjerg, Højholt, Høeck, Inger Christensen, m.fl.), er repræsenteret. Gennemgående i analyserne er tematiseringen af80'erne - lyrikkens opgør med 70'ernes realistiske udtryksformer og historiske for-klaringsmodeller. Digtningen bliver igen eksistenstolkning, og æstetisk er der tale om en vending modsproget/formen og en udforskningaf poesiens karakter af 'andethed' i forhold til andre udtryksformer. Bogens styrke ligger ikke i det metodiske, men i de mange gode og tekstnære læsninger -enkelte dog med så mange perspektiveringer og tolkningsbud, at analyserne bliver for diffuse og upræcise. Om en håndbog eller en oversigt er der ikke tale, dertil er bogen for selektiv, men den erværdifuld i kraft af sine fine enkeltanalyser, der på en kvalificeret måde griber fat i lyrikinteressen i disse år.